Få hjælp til at artsbestemme skadedyr.
Vi har herhjemme flere tusinde skadedyrsarter. Deler man dem op i hovedgrupper, er der tale om gnavere, insekter, duer og husmår.
Især insekterne kan være særdeles svære at artsbestemme, da der findes over 10.000 forskellige insekter – alene i Danmark. Langt fra alle insekter er skadedyr, selvom de kan være til gene, når de forvilder sig indenfor. Det samme gør sig gældende udendørs i prydplanter o.a. hvor insekterne hører til.
For at finde ud af, om der i det hele taget er tale om et skadedyr, er det vigtigt først og fremmest at få artsbestemt det pågældende dyr.
Som oftest er der tale om helt ( for os ) vanlige arter – men for udenforstående – helt ukendte skadedyr. Derfor kan det være en hjælp først at kigge ind på vores skadedyrsguide, hvor De finder de mest almindelige arter.
Kan De ikke finde det pågældende dyr i skadedyrsguiden, hjælper vi Dem gerne. Vi har mulighed for at artsbestemme dyr via mail, post, eller konsulentbesøg.
Selve artsbestemmelse af skadedyr foregår lettest ved at. De indsender et billede via mail eller sender et eksemplar med posten. Men De kan også få en af vore konsulenter på besøg.
Vi har mange henvendelser via telefon med forespørgsler på diverse skadedyr, samt hvorledes man selv kan komme af med problemet.
Vi har desværre ikke mandskab til at servicere alle disse henvendelser eller gemme på indsendte insekter, hvorfor vi beder Dem om at respektere vores tid og benytte nedenstående betingelser omkring forudbetaling for artsbestemmelse, hvis De ønsker hjælp.
Samme takst faktureres ved tilbudsafgivelse i forbindelse med inspektion / kørsel. Betaling skal ske inden artsbestemmelse via bankoverførsel eller check. Mærk betalingen med Deres navn.
De kan betale sikkert – direkte her med Deres kreditkort / betalingskort: Sikker betaling af artsbestemmelse
Efter at Statens Skadedyrslaboratorium lukkede for en del år siden får vi dagligt mange henvendelser. Vi foretager derfor kun artsbestemmelse af skadedyr mod betaling. Således skal man altså betale for at få artsbestemt indsendte skadedyr – eller betale for et konsulentbesøg, der kan have til formål at af/bekræfte en mistanke om skadedyr i hjemmet. Dette gælder ligeledes tilbudsafgivning hos private, hvor der sker kørsel og gennemgang. Ønsker man at få foretaget en artsbestemmelse af skadedyr, skal man betale forud via betalingslinket ( nederst på siden ).
I forbindelse med bestilling af bekæmpelse af skadedyr – efter artsbestemmelse / tilbudsafgivelse refunderes eller modregnes hele beløbet, således man kun betaler for selve bekæmpelsen, og altså ikke for den forudgående artsbestemmelse eller tilbud.
Når De indsender dyr el. insekter med posten, er det vigtigt at de er forsvarligt indpakket, så de ikke bliver ødelagt i posten. Insekter i breve bliver udtørrede og trykkes helt flade. Altså bedst i lukket beholder som f.eks. uringlas o.lign.
Når De indsender billeder via mail, er det vigtigt at billederne er i høj opløsning, tydelige samt angiver størrelsesforskel.
Indsendte insekter til artsbestemmelse kasseres, hvis der ikke er indbetalt forud.
Husk vi giver garanti på skadedyrsbekæmpelse ved bekæmpelse af alle skadedyr som f.eks. væggelus, møl, hvepsebo etc. ( husmår undtaget )
Vi kan afhjælpe ethvert skadedyrsproblem hos private såvel som hos virksomheder.
Professionel hjælp lige ved dit dørtrin