Kakerlakker

Kakerlakker i Danmark.

Tegn på kakerlakker i Danmark

Herhjemme har vi den orientalske den brunstribede og den tyske kakerlak. Sidstnævnte udgør størstedelen af bestandene.

Den ses ofte i varme og fugtige omgivelser, bag oliefyr, ovne samt andre hvidevarer der afgiver en vis varme og fugt. Kakerlakken gemmer og bevæger sig i revner samt langs opholdsstederne.

Den tyske kakerlak kan kendes på det flade brunlige udseende ca. 5 – 15 mm. Af andre kendetegn kan nævnes de lange følehorn. Kakerlakken er udover ovennævnte steder at finde i nærheden af madvarer.

Bagerier er ofte hjemsøgt af kakerlakker pga. de varme ovne, luftfugtigheden og resterne på gulvet. Den orientalske kakerlak er knap så almindelig. Den er på størrelse med halvdelen af en lillefinger, og er sort. Den trives bedst i mørke og fugtige omgivelser. Det være sig typisk kældre.

 Hent vores brochure om kakerlak-kampagnen.

Se vores skadedyrsløsning for bagerier:
Bagerier

 

kakerlakker i restaurant eller køkken skal bekæmpes professionelt
Brunstibet kakerlak – (Phthirus pubis)
kakerlakker / karkelak i fødevarer kan bekæmpes med garanti
Tysk kakerlak – (Blattella germanica)

Behandling mod kakerlakker

Kakerlakker kan være vanskelige at komme til livs, og der vil altid være tale om gentagne behandlinger.

Vi sprøjter eller lakerer jævnligt med præparater udelukkende egnet til kakerlakker. Endvidere lægges en strategi ved udlægningen af spærrebælter med forskellige præparater, således kakerlakkerne ikke opbygger resistens mod de anvendte præparater.

Efter endt behandlingen vil vi opsætte små detektorer, der afslører evt. tilbagevendende aktivitet.

Det siges, at kakerlakker ikke kan bekæmpes, når de først er kommet ind. Sludder! Chrisal A/S har gang på gang bevist, at det er muligt at løse ethvert kakerlakproblem – uanset omfang og omgivelser.  Men indrømmet – det er kan være en stor opgave, da det ofte ikke er nok med en korrekt behandling, hvis der ikke tætnes omkring rørgennemføringer m.v. og holdes en høj hygiejne.  Altså – “der skal to til en tango”, hvilket i allerhøjeste er gældende omkring kakerlakker.

Effektiv bekæmpelse af kakerlakker kræver flere vigtige aspekter:
  1. Viden om kakerlakkens levekår
  2. Korrekte behandlingsmetoder
  3. Gentagne behandlinger med korte intervaller og vigtigst
  4. Engagement fra Dem som kunde

Hvis De som kunde blot efterlever det sidste punkt, der består i at isolere omkring rørgennemføringer, lister og andre gemmesteder samtidig med at rengøre grundigt, så skal vi nok klare resten.

Ovennævnte er primært rettet til restaurationsbranchen, hvor der af hensyn til veterinærkontrollen også udfærdiges en handlingsplan over bekæmpelsesterminer m.v.

Tilbage til Skadedyrsoversigten

Kakerlakkers biologi / adfærd

Kakerlakker formerer sig via æglægning, der klækkes bedst i varme omgivelser. Kakerlakker æder stort set alle former for fødevarer, men foretrækker madvarer med et højt fugtindhold.

Det siges, at een kakerlak kan leve i et år bare af et fingeraftryk. Kakerlakkens levedygtighed præges i høj grad af fødekilder, såsom dårlig hygiejne og manglende bekæmpelse.

Det er derfor ikke helt uden grund, at man rynker på næsen ved tanken om kakerlakker omkring fødevarer.

Kakerlakken lever i flokke eller kolonier, hvor den inviterer andre til ved hjælp af urinlugte og feromoner, der er et tiltrækningsstof, der udvindes for at tiltrække det modsatte hos de fleste insekter.

Kakerlak – må man træde på den ?

Kakerlak – skrønen !

Bekæmpelse af kakerlak

Se, dette indlæg er nu egentlig mest som en informativ spøg, da vi alle husker rejseguiden sige som det første:

“I må ikke slå en kakerlak ihjel, hvis I finder en på hotellet – så kommer der bare flere – til begravelse.”

I bund og grund vidste alle i bussen jo nok, at dette blot var en bortforklaring for, at hvis man så kakerlakker på hotellet, så var det absolut ikke hotellets skyld – men naboen der havde brudt alle forskrifter og trådt på en kakerlak, så de øvrige kakerlakker kom løbende fra nær og fjern for at deltage i den højtidelige ceremoni for den stakkels kakerlak, der havde lidt overlast.

Nænsomt listede man alle de fundne kakerlakker ned i toilettet ( uden at tænde lyset ), så ingen ville opdage, den blot med flyttet, så den ikke kunne afgive duftstoffer eller andet, der ville signalere til andre kakerlakker, at nu var der et overgreb under opsejling og en evt. begravelse skulle finde sted i den nærmeste septiktank eller kloak – og ikke på mit hotelværelse.

I sidste uge var jeg på ferie i Marokko og fik således muligheden for at teste om det virkelig kan være sandt, hvad vi er blevet fortalt gennem alle disse år –

og

resultatet er højst overraskende !!!
Allerførst –

ganske kort om forsøget og dets troværdighed:  I flere dage og aftener havde jeg siddet på terrassen og fulgt de forskellige insekter, der besøgte mig ( som skadedyrsbekæmper har man aldrig helt fri ! ). Ungerne legede med myrerne, der var i massevis – og i den mere eksotiske afdeling var der skildpadder og større biller.  Men en dag kom der så to fuldvoksne orientalske kakerlakker løbende direkte mod den åbne terrassedør. Uden at slå dem ihjel, fik jeg gelejdet dem tilbage hvor de kommer fra ( husk – en skadedyrsbekæmper slår ikke ihjel uden at få pengene først ! ).  Kort tid efter kom der en ensom orientalsk kakerlak og jeg besluttede mig for, at nu var det på tide at få testet skrønen om, at man ikke må man træde på en kakerlak.  Forsøget var således 100% autentisk, da man sjældent påtænker tyske kakerlakker i Danmark, når man er sydpå.  Det er de orientalske, der menes, der er ca. 3 cm. lange med et bælteskjold.  Uden at kvase den for meget, fik jeg slået den ihjel, så den lå blottet som en anden falden kriger på slagmarken – til åben skue for pøblen, der tiljublede min heroiske indsats.

Som det ses på billedet så var det en drægtig hun, hvor den hvide mælk indeholder kakerlak-æg.  Altså – absolut ingen grund til at ingen ville komme og hente hjem til en værdig begravelse efter dette overgreb af en effektiv bekæmpelse.

Der skulle ikke gå længe, inden de første gæster kom til begravelsen….

kakerlak bekæmpelse

Skuffende !?  Tjah, i hvert fald blev der fest…

En hel stribe myrer kom indenfor 5 minutter for at være en del af festen. Men måske ikke lige det man havde ventet på, da man spændt sad og forventede at de to tidligere kakerlakker, der var skubbet ud i første omgang jo måtte være i nabolaget og derfor absolut ikke kunne være i tvivl om, at en af deres artsfæller var afgået ved døden – lige om hjørnet.  Derfor kan det kun konkluderes, at forsøget fortsat var 100% realistisk.  Selvom disse 10-15 myrer kom først, var der ingen undskyldning for de to – efterhånden – kujonagtige desertører ikke at vende tilbage og give den døde kakerlak en værdig begravelse.

Men ak – det blev kun værre !!!

kakkelak og myrer

Indenfor få minutter var det ikke kun 10 myrer – men hundredevis, der kom til begravelse. Måske ikke lige forventede af slagsen, men ikke desto mindre så sørgede deltagerne også for at liget af afdøde blev fjernet nøje – dog parteret i flere dele.  En halv time tog seancen – uden skyggen af andre deltagere.

Summasummarum: Det er en skrøne, at man ikke må træde på en kakerlak, da man således vil invitere andre.  Forsøget og beviset er troværdigt nok.

Kan kakerlakker overleve atomkrig ?

Nej, jeg har ikke forsøgt – eller for dens sags skyld intentioner om at gøre forsøget.  Men svaret er ganske enkelt: NEJ !  Visse bakterier kan, men ingen levende dyr eller mennesker kan. På netgeo kan man i øvrigt læse mere om alle disse myter omkring insekter.

 

Hjælp ! Vi har fået kakerlakker i hjemmet

Rolig nu !  I 9 ud af 10 tilfælde, viser det sig, at det ikke er kakerlakker, man har fået – men i stedet bøgebukke.

Så hvis Deres “kakerlak” ser således ud…

kakerlak bliover ofte forvekslet med en bøgebuk

…så kan De tage det helt roligt !  Når man finder disse bøgebukke i hjemmet, så ligner de ganske vist en kakerlak.  Men de er helt harmløse og gør umiddelbart ingen skade på hverken fødevarer eller træværk.  De kommer ofte ind sammen med brænde.  Stuetemp. snyder dem til at tro, det igen er forår, hvorfor de forlader brændet og søger ud.  De kan ikke formere sig indenfor, som f.eks. kakerlakker.

Ser Deres kakerlak derimod således ud…

kakerlakker

…så bør De straks overveje, hvad næste skridt skal være.  Typisk forekommer kakerlakker ikke alm.husstande.  Men vi ser dem oftere og oftere i etagebyggeri – specielt i større byer, hvor der ligger en detailhandel i stueetagen.  Det kan være bageri, grønthandler, pizzeria eller lign.  I fødevarevirksomheder med stor udskiftning af varer, der kommer ind via vareindlevering fra alverdens grossister og lande, er det indlysende at risikoen for at sprede kakerlakker også er større.  Kakerlakker spreder sig ofte ud og op – dvs. når de er kommet ind, vil de formere sig lynhurtigt og pladsmangel betyde, at de er nødt til sprede sig over større arealer for at have de optimale forhold.

Bekæmpelse af kakerlakker – private hjem…

Inden man iværksætter en bekæmpelse, skal man have sig for øje, at det er næsten umuligt at bekæmpe dem lokalt. Altså – bor man i lejlighed, så er det ikke nok blot at behandle en enkelt lejlighed – man skal have fat i ejendommens 4 vægge – groft sagt.  En kakerlak bevæger sig på rørgennemføringer og andre elektriske inst.  Det gør, at dens tilholdssted er svær at lokalisere – udover at de kommer frem – typisk på badeværelse eller køkken, hvor rørgennemføringer slutter til.

Handlingsplan – bekæmpelse af kakerlakker

Det er nødvendigt, at man løfter i flok, når man har fået kakerlakker i ejendommen.  Bor man i en ejer/andelsforening, skal man have den op at vende i foreningen – dels pga. økonomien, dels pga. behandlingerne mod kakerlakkerne, der er mange og omfattende. Det er ikke uset, at man skal igennem 5 behandlinger, inden man kan forvente et resultat.  Disse behandlinger gennemføres med ca. 3 ugers intervaller.  Generelt er økonomien omkring kr. 700,- + moms for en alm. lejlighed pr. behandling – ved min. 8 lejl.

Bor man til leje, skal man straks henvende sig til inspektøren, der skal tage aktion på kakerlakproblemet med det samme.

Kakerlakker i alm.husstande

Heldigvis hører det til sjældenhederne, men forekommer dog…  Det er en anelse lettere at kontrollere et kakerlakproblem i et alm. parcel, da man her har 4 vægge og rørgennemføringer under samme tag.  Bor man i hus og har fået kakerlakker med hjem, kan man i mange tilfælde nøjes med 3 behandlinger – med 2-3 ugers intervaller.  Prismæssigt skal man forvente ca. kr. 1.400,- + moms / behandling.


 
Find dit skadedyr i Chrisals skadedyrsoversigt.

Skadedyrsguiden – find dit skadedyr i skadedyrsorversigten

Se vores billedoversigt på de mest forekommende skadedyr og find navnet på det aktuelle skadedyr. Der findes flere end 10.000 insekter i Danmark. Vi tilbyder også artbestemmelse af ukendte skadedyr via post  / mail for kun kr. 225,- + moms. Ved samtidig bestilling af bekæmpelse er artsbestemmelse gratis.