Myrer

Myrer lat. Lasius niger. 

Myrer i huset

Myrerne er kommet tidligt i år !  I det tidlige forår ser man oftest en invasion af myrer indendørs. Det er typisk køkken, bryggers og badeværelse, hvor problemet starter.  Selvom vejret indtil videre i år ikke har været nævneværdigt godt, så synes antallet af opgaver og dermed problemer med myrer i huset i forhold til sidste år at være nogenlunde ensartet. Sæsonen er i forhold til tidligere år dog startet lidt senere end vanligt.

Når man ser myrer indendørs i huset, skyldes det, at man har et myrebo under huset. Boet er mange gange overvintret fra sidste sæson og stikker meget dybt og består af adskillige tusinde myrer, der gradvist bygger boet større.  Det er helt klassisk, at myrerne er den bedste ( og første ) forårsbebuder eller et tegn på bedring i vejret, da de næsten altid kommer nogle dage på forkant af det gode vejr.

Når man har fået myrer i huset skyldes det…

…at de bevæger sig rundt via husets rørgennemføringer og dermed kommer ind i køkken, bryggers, badeværelse m.v. via revner og sprækker, hvor rørene slutter til. Henover sæsonen spreder problemet sig gradvist til udendørs arealer som fliser og terrasser samt i haven og græsset.
Undlader man at behandle mod myrerne, kan man være sikker på, at problemet tiltager fra år til år.

Myreproblemer kan være yderst generende, når de findes i stort antal. Dette ved børnefamilier alt om pga. saftevandsrester, appelsinsaft m.v. man ikke lige får tørret op.

 

Hvad kan myrer ikke lide ?

Uanset om det røde myrer eller de mest almindelige ( sorte havemyrer ), så findes der stort set et husråd pr. myre. Kanel og peber er nogle eksempler. Mens andre forsøger sig med myregift, borax, Bayer eller bagepulver for at blive dem kvit. Helt andre prøver at brænde dem med benzin eller hælde kogende vand i jorden. Der skal ikke herske tvivl om, at det vil have en effekt i nogen grad. Men ønsker man at eliminere selve boet, så er førnævnte ikke tilnærmelsesvis løsningen, da man kun får ram på levende – og ikke dem der bor flere meter nede i boet.

 

Flyvemyrer.

Myrebekæmpelse af flyvemyrer sættes ind i forsommeren, hvor man oftest en invasion af flyvemyrer indvendigt. Selv om foråret har været mildest talt elendigt, så ser det ikke ud til at have den store indvirkning på myrerne, der kommer frem uanset vejret. Det er typisk køkken, bryggers og badeværelse, hvor problemet starter. Man er som oftest ikke i tvivl om, at der er tale om myrer med vinger, da de over natten vælter frem fra paneler, revner og sprækker. De kommer frem midt på sommeren i hundredevis.

Hvorfor får man flyvemyrer ?

Årsagen er, at man har et myrebo under huset. Når et myrebo har overvintret fra sidste sæson vokser det sig større – og dermed flere myrer. Boet ligger flere meter under gulvet og dermed huset og består af adskillige tusinde myrer.

Flyvemyrer bevæger sig rundt via vandør og kommer ind i køkken, entré, badeværelser m.v. via revner og sprækker. Henover sæsonen spreder problemet sig gradvist til udendørs arealer som fliser og terrasser.

Folk med myreproblemer og dermed også flyvemyrer er ofte meget generet af disse, hvilket specielt familier med børn nok kan nikke genkendende til.

Får man ikke foretaget en myrebekæmpelse af flyvemyrer, kan man være sikker på, at problemet bare accelererer fra år til år, hvilket igen betyder at en prof. myrebekæmpelse vil tage længere tid, end hvis man griber ind i opstartsfasen.

Myrer kan være røde eller gule
Gul engmyre / jordmyre – (Lasius flavus / Lasius umbratus)
Store skovmyrer ses ofte indenfor i sommerhuse, hvor de kan bekæmpes
Herkulesmyre – (Camponotus herculeanus)
bekæmpelse af myrer / tissemyrer / myre
Sort havemyre – (Lasius niger)
Orangemyrer er et træødelæggende insekt, der lever af nedbrudt træ. Oftest ses de under gulvbrædder.
Orangemyre – (Lasius fuliginosus)

Myrer bekæmpelse

Hver sommer køber man sig fattig i myrelokkedåser, spray mod myre m.v. Problemet med disse investeringer er, at de er kortsigtede og ofte ikke hensigtsmæssige ved myrer under gulvet.  Der er stor forskel på diverse insektgifte i håndkøb.  Nogle myremidler er egnede til knock-down effekt og andre har en længere levetid.

Myrelokkedåser lokker myrer til – hvilket jo egentlig ikke hensigten, når man tager i betragtning, at der kan findes op til 12.000 myrer i myrerbo. De få præparater, der efterhånden er tilbage i håndkøb er generelt ikke effektive nok til at løse et større myreproblem. De høje afgifter på myregift og andre pesticider betyder, at det hurtigt kan blive dyrt at prøve sig frem, i stedet for at vælge den rigtige og mest effektive løsning første gang.

Som autoriseret kan vi tilbyde Dem…

…en udvendig vanding mod myrer, og dermed en egentlig bekæmpelse af myrer udvendigt. Indvendigt bekæmpes myrerne ved, at vi udlægger “usynlig” hinde, der holder i 2-3 mdr. Denne hinde består af såkaldte mikrokapsler, der kort forklaret fungerer således, at myrerne berører kapslerne, der klæbes fast ved berøring og tilbageføres til selve myreboet under huset.

Disse kapsler kan hverken ses, lugtes eller give nogen anden form for gene for eks. småbørnsfamilier eller husdyr. Endvidere sikrer vi alle husets indgange / adgangsveje, således man trygt kan lade døren stå på klem uden forvente en ny myreinvasion.

En enkeltbehandling midt på sommeren bør være tilstrækkelig for at være fri for myrer i huset resten af sæsonen, hvis denne bekæmpelse af myrer foretages i juli – august måned. Men har man derimod myrer i foråret eller har man haft problemer med myrer indendørs tidligere sæsoner, bør man nok overveje en serviceaftale, der kun koster et par hundrede kr. mere årligt – men til gengæld giver ret til fri service / tilkald – året rundt.  Det kan være en særdeles god idé – især for husstande med vintermyrer.

Priser

Man skal forvente en enkeltbehandlingspris på myrebekæmpelse er ca. kr. 1.300,- 1.400,- + moms for et alm. parcelhus. Denne pris er uanset, om der er tale om røde myrer, herkulesmyrer eller andre lignende arter – med undtagelse af faraomyrer.

Man kan med stor fordel samle naboer til en behandling, da man herved kan komme helt ned på kr. 800,- + moms for en myrebekæmpelse. Men det kræver mindst 5 naboer.

Er man 2-3 naboer – koster det ca. kr. 1.000,- + moms

Vore populære og fordelagtige serviceaftaler,
koster kr. 440,- + moms / kvartal.

Hvis man har store myreproblemer eller oplever myrer tidligt på sæsonen er dette som nævnt den eneste rigtige løsning, da aftalen giver ret til fri ubegrænset tilkald.

Opsiges aftalen indenfor 24 måneder vil der opkræves et opstartsgebyr på kr. 1.800,-. Det er ikke for at bondefange vore kunder, men blot sund fornuft for at alle parter stilles fordelagtigt.  Derfor følger forklaring her.  Grunden er den nye forbrugerlov, hvorved vi har oplevet at kunder spekulerer i at opsige og gentegne, hvilket ganske enkelt ikke er rentabelt, da vores pris er fordelt ud på årsbasis – for at holde beløbene nede. Det vil være uretfærdigt overfor vore faste kunder, hvis vi skal fordoble kvartalsydelsen.

Tilbage til Skadedyrsoversigten

Myrer – Flyvemyrer biologi / adfærd

Myrerne søger fortrinsvis søde stoffer i naturen og hjemmet. De mest almindelige myrer, som generer os henover sommeren kaldes ”sorte havemyrer”. Spildt saftevand / sodavand er altid et sikkert trækplaster. Men også opvaskemaskiner og brusekabiner er tiltrækkende, da myrer har et dagligt væskebehov, der skal dækkes.

Flyvemyrer ( myrer med vinger ) er bevingede hunner, der oftest ses nogle uger i højsommeren, hvor de nærmest kan invadere store dele af huset. Grunden til den korte periode med flyvemyrer skyldes, at hunner og hanner fra myreboet kommer frem for at formere sig.

Flyvemyrer ses normalt nogle uger i højsommeren, hvor de nærmest kan invadere store dele af huset. Grunden til den korte periode med flyvemyrer skyldes, at hunner og hanner fra myreboet kommer frem for at formere sig.

Når dette er sket, søger de så tilbage til boet igen. Men perioden indtil da, kan være ulidelig, da antallet af flyvemyrer kan være helt abnormt.

Flyvemyrer er bevingede hunner – altså myrer med vinger. Når denne invasion af myrer er overstået, søger de tilbage igen. Flere oplever også at have myrer om vinteren ( vintermyrer ), hvilket skyldes at man har et bo under huset, hvor myrerne er isoleret fra kulden pga. varmerør under gulvet.

 


 
Find dit skadedyr i Chrisals skadedyrsoversigt.

Skadedyrsguiden – find dit skadedyr i skadedyrsorversigten

Se vores billedoversigt på de mest forekommende skadedyr og find navnet på det aktuelle skadedyr. Der findes flere end 10.000 insekter i Danmark. Vi tilbyder også artbestemmelse af ukendte skadedyr via post  / mail for kun kr. 225,- + moms. Ved samtidig bestilling af bekæmpelse er artsbestemmelse gratis.