Møl – Melmøl, Klædemøl & Møllarver

Fjernelse af Møl i hele landet til fast pris.

Alle hverdage: 08:00 - 22:00.
Bekæmpelse af møl og nyttig info.

Møl – hvad enten det er i hjemmet eller virksomheder, vil de typisk kendes enten ved at disse møl blafrer rundt og ligner små sommerfugle, eller der ses spor efter dem i tøj og andre tekstiler, der er lavet små huller. Møllarver på loftet og vægge er et andet sikkert tegn. Disse møllarver kendes bedst på det lille sorte hoved i enden på en cremefarvet krop.

Man kan med en vis retfærdighed påstå at møl (frømøl) spredes via producenter og detailhandel og videre til forbrugerne. Eks. dyrehandlere er hårdt plaget af tofarvet frømøl, da tørfoder er en primær kilde til møl. Men også melproducenter giver mange møl i private hjem. Specielt i forbindelse med økologiske tørvarer. Andre foranledigende kilder til eks. klædemøl kan være alt fra møbelhuse, tæppehandlere til små garnbutikker.

Melmøl/frømøl i køkkenet kan dog i mange tilfælde være selvforskyldt, hvis der ikke holdes en høj køkkenhygiejne, hvor tørvarer ofte får lov at stå for længe. Det kan også være økologiske tørvarer, der ofte er en kilde til frømøl eller melmøl i køkkenet.

Der findes adskillige slags møl herhjemme, derfor er det vigtigt at finde ud af hvilken art, der er tale om, for at sikre en korrekt bekæmpelse, da hver art har sine egne levekår. Bekæmpelse af møl er derfor individuel fra art til art.

De mest normale arter møl i Danmark er: tofarvet frømøl, klædemøl og melmøl.

kan både ses i tekstiler og omkring tørvarer, men frømøl laver ikke huller i tøjet. De er let genkendelige på det skarpe skel i farven på dækvingerne. Frømøl er ofte et problem i forbindelse med økologiske tørvarer som nødder, gryn, mel og mandler. Dette skyldes, at varerne ikke er udsat for den samme forebyggende mølbekæmpelse som ikke økologiske. Frømøl angriber som sagt ikke tøj og tekstiler

Mølbekæmpelse

Behandling mod møl foretages generelt af fagfolk, da det er vigtigt at livscyklus brydes. Dette gøres ved behandling med mikrokapsler, der ikke kan købes i håndkøb. Specielt klædemøl / tekstilmøl kan være svære at bekæmpe. Med fordel kan man kombinere nedfrysning af tøj og andre effekter med en egentlig mølbekæmpelse, da vi helst undgår at sprøjte med midler på steder, der kan komme i direkte kontakt med huden.

Disse midler er effektive og nødvendige at anvende, fordi møl lægger æg i utilgængelige huller, revner og sprækker. Man kan købe flere typer mølfælder, men overordnet set tager de kun toppen af isbjerget, og man vil derfor sjældent komme i bund, hvis man har mange møl. Endvidere er det en langtrukken affære, hvor livscyklus hos møl overhaler antallet af indfangede møl.

Ring og få tilbud på bekæmpelse af møl

Er der tale om “køkkenmøl” el. frømøl skal der behandles af 3 omgange med 2 ugers intervaller.

Per behandling koster det typisk kr. 1.570,- + moms for alm. lejligheder / parceller. (Frømøl/melmøl er prisen således kr. 5.991,40)

Klædemøl / Tekstilmøl Skal behandles af 3 gange med 2-3 ugers intervaller kr. 5.110,- + moms.

Hvis beløbet virker for voldsomt at betale på én gang – tilbyder vi private kunder en serviceaftale til kr. 1.990,- + moms/kvartal for møl.

Serviceaftalen tegnes i henhold til forbrugeraftaleloven, der siger min. 6 md. Tegningsperioden er 2 år.

Behandlingen vil dog ikke være til gene, hverken visuelt eller lugtmæssigt.

Når det påpeges, at det er vigtigt at iværksætte en bekæmpelse af møl hurtigst muligt, skyldes det i højeste grad det store antal æg møl lægger, og dermed er svære at bryde livscyklus hos, jo længere tid der går inden behandling.

Frømøl – (Hofmannophila pseudospretella)

Humlevoksmøl – (Aphomia sociella)

Klistermøl – (Endrosis sarcitrella)

Melmøl – (Pyralis farinalis)

Tofarvet frømøl – (Plodia interpunctella)

Møl – biologi og adfærd

Møl er forholdsvis skrøbelige og dårlige flyvere, da de ikke kan holde sig flyvende i lang tid. Dog søger de altid opad og findes derfor ofte i og bag loftpaneler. Forstadiet til flyvende møl er møllarver. Møllarver ses hyppigst i køkkenet – specielt i årets varme måneder, hvor de kravler på vægge og lofter. Møllarver er råhvide med en sort prik i den ene ende (hoved).

Pelsmøl / klædemøl ernærer sig via tekstiler som møbler, tæpper, garn og tøj, men kan også ses i forbindelse med urin, sved m.v.

Møl lægger mellem 100–150 æg i deres levetid.

Disse æg udklækkes efter 2-3 uger under normale forhold og temp.

Optimale forhold for møl ligger ved en temperatur på ca. 25°C.

Det voksne møl bliver 5–7 mm. Det tofarvede frømøl genkendes helt tydeligt på den skarpe farvekontrast der skiller midt på møllets vinger.

I forbindelse med melmøl i melsiloer, kan det forekomme at sneglen bliver tilstoppet af melmøllenes klæbrige masse.

Dette fænomen er heller ikke ukendt for folk i køkkenet, der har kan opleve at melposen er helt levende af melmider eller møl larver.

Klædemøl – Møl i tøj

Klædemøl er et af de mest almindelige møl vi ser herhjemme i forbindelse med mølbekæmpelse.

Det er ikke altid, at man ser klædemøl (også kaldet tekstilmøl) med det samme, da de ikke som andre mølarter flyver rundt. For den helt uerfarne vil et møl ligne en ligne sommerfugl. Men den er langt mindre – og mere kedelig i udseende. Klædemøllet er guldfarvet – hældende mod gylden kobber. Disse ses som sagt ofte ikke, specielt ikke hvis problemet – og dermed kilden – findes i klædeskabet eller andre aflukkede steder. Således erfarer man først mølproblemet, når man kan finder huller i tøj og tekstiler – eller pelsværk, hvor hårene drysser af. Ser man først tegn på dette, så skal der tages action hurtigst muligt, da et mølproblem lunhurtigt kan eskalere. Dels fordi et møl lægger op til 200 æg – og dels fordi et klædemøl kan konsumere en del – på kort tid. Før god ordens skyld – og for rigtighedens skyld, skal det understreges, at det ikke er selve det voksne klædemøl, der spiser tøj og tekstiler, men derimod møllarven.

Den cremefarvede larve

starter allerede med at fortære tekstiler umiddelbart efter udklækning. Primært søger de “rene” varer i form af uld, silke og pelse, hvad enten det drejer sig om tæpper, tøj eller andre tekstiler. Op gennem 50´erne og frem til midt 70´erne var mølproblemer i tøj begrænset, da langt de fleste uldfabrikanter behandlede råvarerne inden forarbejdning, hvilket medførte reducerede mølproblemer hos slutbrugeren – altså i boligen. Tekstilindustrien havde fra kriseårene i midt 00´erne markant fald i salg samt stigende uld / bomuldspriser, hvilket bl.a. har medført, at man ikke længere fik forarbejdet uld / bomuld på samme måde som tidligere – mod møl. Dette er i dag fortsat termen, at der generelt ikke forbehandles uld / bomuld længere. Dette skal også ses i lyset af diverse love omkring pesticider og forbud mod gifte.

Intet her

Mange prøver selv at bekæmpe klædemøl med diverse håndkøbsmidler. Det kan være cedertræolie, mølfælder eller diverse midler, der kan fås i håndkøb.

Når man har møl i tøjet, så er det første og vigtigste skridt, at finde frem til kilden, da det ellers vil spild af kræfter og bekæmpelse at foretage sig yderligere. Når man har fundet kilden til problemet – altså de tekstiler, hvor man finde huller, larver og ekskrementer, så skal disse tekstiler enten smides ud eller fryses ned. Hverken møl, larver eller æg kan overleve frost over en længere periode, og anses derfor som det bedste bekæmpelsesmiddel mod møl.

Efterfølgende skal man i gang med at behandle selve omgivelserne, hvor møllene er. Disse områder behandles med et langtidsvirkende middel, der er i stand til at bryde livscyklus. Det er ikke nok blot at behandle med såkaldt alm. gift mod f.eks. fluer, da disse er permethrinholdige produkter, med en såkaldt knock-down effekt, der hurtigt mister effekten. Derved får man ikke brudt livscyklus og et mølproblem vil igen opblomstre. Det er ofte her, det kan være en fordel at få hjælp af fagkyndige aut. skadedyrsbekæmpere, der ved hvor der skal sættes ind, hvor mange gange og hvilke intervaller – og vigtigst med hvilken gift mod møl.

Hvis man har møl i ægte tæpper er det bedste råd, at man får tæpperne pakket ned, og får dem frosset i et frysehus eller en kølecontainer.

Ja, det kan f.eks. være tæppebiller. Disse minder mest af alt om en mariehøne i form, og kan ikke flyve som klædemøl. De er langt mere aggressive mod tøj / tekstiler, men går også efter rene varer. Også pelsklannere og dens larver lever af tekstiler.

Hvis man ikke lige har set hverken larver, tæppebiller eller klædemøl, så kan man med held se forskellen på de angrebne tøj eller tekstil. ( nu bliver det en smule teknisk ) En møllarve gnaver på langs af tøjfibrene, hvorimod en tæppebille går direkte igennem. Så har man eks. et stykke tekstil, hvor det ligner at overfladen er fint høvlet af, så er det et godt tegn på klædemøl.

Har man huller i tøj – og er man stadig i tvivl, bør man hurtigst muligt kontakte skadedyrsbekæmpelse, der let bør kunne artsbestemme hvilket skadedyr, der forårsager disse.

Frømøl – Møl i køkkenet

Når vi skriver møl i køkkenet angående frømøl, så er det primært fordi, at det oftest er her private oplever problemer med møl først. Enten ved at se de voksne møl blafre rundt, eller fordi der kravler små hvide larver med et lille sort hoved rundt på vægge og loft. Dette er typisk i foråret om sommeren, hvor man ser problemer med frømøl – tofarvet frømøl. Som beskrevet er larverne helt karakteristiske i form og farve. Den lille sorte prik i enden af den cremefarvede larve, der har samme tykkelse som et stykke garn.

Det voksne frømøl ligner en lille sommerfugl er dækvingerne har et tydeligt skel mellem en mørk og lys nuance.

Som de fleste andre møl, så er det ikke det voksne frømøl, der udgør nogen egentlig fare eller gene. Det er møllarverne, der fortærer langt mere end selve det voksne frømøl. Selv om navnet antyder, at de lever af frø, så er den rettelige føde nærmere gryn, nødder, mandler og andre tørvarer.

Intet her

Som udgangspunkt skal man finde kilden til problemet. Et godt sted at starte er skabet, eller hvor man opbevarer sine tørvarer. Her skal man kigge alle beholdere og poser efter. Man er ikke i tvivl, når man har fundet kilden. Det er ofte en pose mandler eller nødder, der er helt levende – med spind og larver. Selv om, man kun en inficeret genstand, så skal man fortsætte jagten, da æggene som oftest er lagt andetsteds. Det er gerne i revner, sprækker eller huller, hvor de kan sidde beskyttet ( mod f.eks. rengøring ).

Vask alle overflader af med – et gammelt husråd mod møl – eddike. Således vil man hurtigt se et mærkbart bedre resultat. Men det er sjældent nok til at blive kvit med møl. Man kan som udgangspunkt ikke rengøre sig ud af et mølproblem, da æggene er beskyttet, og vil således udklækkes nogle uger efter de er lagt. Her starter næste cyklus. Et permethrinholdigt middel mod møl hjælper også, men det bedste er at bruge mikrokapsler, som kun kan anvendes af aut. skadedyrsservice. Skal De have hjælp, står vi gerne på spring. De kan bestille os her: eller klikke på fanen nederst i venstre hjørne. Så hører De hurtigt fra en tekniker.

…er et stigende tiltagende problem. Her kan man ikke umiddelbart rengøre sig ud af det opståede mølproblem. Dog udfører mange producenter varmebehandling af mel eller tørvarer, inden de sender disse videre mod slutbrugeren. Det er helt tydeligt, at hvor det ikke er foretaget, vil alle led gennem kæden opleve frømøl i større eller mindre grad. Ligefra lageret til supermarkedet og slutteligt hos “fru.Jensen”. Derfor er det af allerhøjeste betydning for både kvalitet og omdømme, at man som producerende tager ansvaret til sig for at begrænse møl gennem leddene. De lave priser på råvarer har dog altid en indvirkning på disse tiltag.

…gøres næsten altid af fagfolk – altså aut. skadedyrsservice med erfaring og de rette midler / maskiner til at kunne forestå denne type bekæmpelse. Chrisal Skadedyrsservice A/S har en lang årrække erfaring i behandling lige fra de største møller ned til mellemstore producenter og slutteligt i detail. Med vore maskiner kan vi afdække og behandle store arealer på kort tid, således vi kan undgå produktionsstop og dermed et driftstab. Effekten er til at få øje på med det samme – nærmest inden vi forlader virksomheden, da døde møl vil ligge på alle flader.

Mange vælger at få gasset hele virksomheden. Dette er særdeles dyrt og koster flere gange mere end vore behandlinger med tågesprøjtning. Fordelen ved tågesprøjtning er, at man sikrer en langtidsvirkende effekt – helt op til 3 måneder. Ved gasning får man et kortvarigt og effektivt resultat – men altså ikke valuta for pengene, når næste læs varer med møl kommer ind.

Ja, det kan man godt i private hjem… Mange vælger i dag at købe / spise økologisk. Det betyder også, at de tørvarer, hvor frømøl ofte findes, aldrig har været udsat for behandling. Ikke et ondt ord om økologi, da det efterhånden er en livsstil blandt næsten halvdelen af befolkningen ! Således er vi skadedyrsbekæmpelse ej heller først på gæstelisten i disse hjem. Så skal det ikke forblive sådan, er der en række rutiner, man som forbruger skal holde sig for øje. Når man køber ovennævnte madvarer, så kan det være en særdeles god idé at fryse dem ned i 48 timer, inden man stiller dem ind i skabet. Bare et møl bliver til adskillige og spreder sig til andre madvarer lynhurtigt. Men ved at holde en høj køkkenhygiejne og forebygge møl i mel, gryn, nødder og andre tørvarer, kan man sagtens undgå at få problemer med møl.